LEJ SOMMERHUS I SKØNNE THAILAND
 

Rejsen

Pas og visum
Dit pas skal være gyldigt mindst seks måneder fra hjemrejsedato. Danske statsborgere får ved indrejse i Thailand udstedt et turistvisum med en gyldighed på 30 dage. Ophold over 30 dage kræver visum, som skal søges inden afrejse.
 
Vaccinationer
Inden rejsen bør du sikre dig, at du har de nødvendige vaccinationer. Forhør dig hos din egen læge eller hos Statens Serum Institut, www.ssi.dk
 
Forsikring
Det anbefales at være dækket af en rejseforsikring, der dækker omkostninger ved sygdoms-behandling, idet det gule sygesikringsbevis ikke dækker rejser til Thailand. Endvidere anbefaler vi, at forsikringen indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.
Er du fyldt 70 år på afrejsetidspunktet, skal i så fald indhentes en forhåndsgodkendelse fra forsikringsselskabet, for at forsikringen er gyldig.
Lider du af kroniske sygdomme, bør du informere forsikringsselskabet for at afklare dækningsgraden ved eventuel sygdom.
Bagage
Den tilladte mængde bagage står angivet i den mail du får med din flybillet.
Medbring gerne en mindre taske eller lille rygsæk til brug på udflugter og vær opmærksom på, at reglerne for væsker i håndbagagen gælder både ved afrejse fra Danmark og i forbindelse med en evt. mellemlanding/flyskift.
Håndbagage
Vi anbefaler, at du pakker din håndbagage, så du har det ved hånden, du skal bruge, ved en eventuel bagageforsinkelse. Endvidere anbefaler vi, at værdigenstande samt vigtig medicin medbringes i håndbagagen. Medbringer du receptpligtig medicin, der er nødvendig på flyrejsen, skal navnet på recepten og flybilletten stemme overens.
For mere information, se Københavns Lufthavns
hjemmeside: www.cph.dk eller Trafikstyrelsen: www.trafikstyrelsen.dk (under menupunktet ”Civil luftfart” og derefter ”Flypassager”).
 
Inden ankomst
Inden landing i Thailand vil flypersonalet udlevere indrejsekort og eventuelle tolddeklarationsblanketter, der skal afleveres til myndighederne i lufthavnen ved ankomst.
Vær opmærksom på, at du muligvis skal gemme dele af disse papirer til brug ved udrejse fra landet igen.
 

Fly

Det er blevet billigt at flyve til Thailand - og mange stedet på Internettet finder du let billige flybilletter.

 

Lokal rejse

Når man skal rejse rundt inden for Thailands grænser, er der rigtig mange gode muligheder.

Busser i alle kvaliteter kører rundt mellem de forskellige byer. Togene har også en fin kvalitet, men er en langsommeste transportform.

Skal man bevæge sig rundt i byerne, kan en tur i de særprægede Tuk Tuks varmt anbefales.

Fly

Indenrigsnettet er udmærket og fra Bangkok afgår der daglige Fly til alle de større turistbyer i landet.

Bus

Busnettet i Thailand er godt udbygget, og det er den billigste transportform. Der findes to forskellige typer, med og uden aircondition, hvor de sidstnævnte naturligvis er de dyreste.


Tog

Der er togforbindelse til alle større byer med undtagelse af Phuket. Der er flere regelmæssige afgange, men alligevel er togene den langsommeste rejseform. Togene i Thailand er af god standard.


Taxi

Der er mange taxaer i Thailand, og de har stort set alle sammen et taxameter. Det er dog ikke altid det bliver slået til, så det er en god ide at aftale prisen i forvejen. Det er ikke alle taxachauffører, der taler engelsk, så sørg for at have destinationen skrevet ned på thai.

Billeje

Biler og motorcykler kan lejes over hele landet, men man skal være opmærksom på, at trafikken i Bangkok er umulig og at man kører i venstre side af vejen.

Båd eller færge

På Thailands floder arrangeres der mange sejlture, og man kan blandt andet nyde sin middag ombord på en flodbåd. Både og færger forbinder naturligvis også Thailands mange øer med hinanden og fastlandet.

Tuk Tuk

En Tuk Tuk er en blanding mellem en knallert og en cykel. De er super gode til korte ture, og bør bestemt unde sig selv en tur i dette særprægede transportmiddel.

Rickshaws

Cykeltaxaer er gode til kortere ture og billige.

 

 

Benyt venstremenuen for at komme hele vejen rundt om Thailand.

Sommerhus, Feriehus, Leje, Udlejning, Lejlighed, lejligheder, Hua Hin, Thailand, house, rental, holiday, holidays, vacation, vacations, for rent, sommerhus, sommerhuse, hus, huse, leje, udlejning, bolig, ferie, golf
Lav din egen hjemmeside med mono.net